ADHD-test online – Har jeg ADHD?

Alle kan have ADHD, uanset alder, køn eller race. Symptomerne begynder i barndommen. Afhængigt af en række faktorer kan det dog forblive uopdaget og udiagnosticeret helt ind i voksenalderen. Når man justerer for den globale befolkningsstruktur i 2020, var forekomsten af vedvarende voksen-ADHD 2,58 %, og forekomsten af symptomatisk voksen-ADHD var 6,76 %, svarende til 139,84 millioner og 366,33 millioner berørte voksne på verdensplan i 2020.

Har du nogensinde tvivlet på, om du har ADHD i en eller anden grad? Her er, hvordan vi kan hjælpe. Denne online-test analyserer, om du har ADHD i en vis grad ved, at du besvarer 28 spørgsmål inden for seks dimensioner og vurderer den samlede sværhedsgrad. Når du besvarer spørgsmålene, skal du tænke over, hvordan de har passet på dig i løbet af det seneste år.

En hilsen ud til verden: ADHD er ikke en undskyldning; det er en forklaring.

Reviewed by Jennifer Schulz, Ph.D., MSW, LSW

Vores ADHD-test (først udgivet 11. juli 2022; opdateret 5. februar 2025 efter gennemgang af dr. Jennifer Schulz) er kun til informationsformål. Den er IKKE en erstatning for en professionel ADHD-diagnose, som kræver en fuld vurdering foretaget af en kvalificeret fagperson inden for mental sundhed. Se denne ADHD‑guide for mere info.

Hvad er ADHD?

Opmærksomhedsforstyrrelse med hyperaktivitet (ADHD) er en neurologisk lidelse, som påvirker de dele af hjernen, der hjælper os med at planlægge, fokusere på og udføre opgaver. ADHD‑symptomer varierer efter undertype – dvs. uopmærksom, hyperaktiv eller kombineret.

Hvad forårsager ADHD?

Årsagen/årsagerne til og risikofaktorerne for ADHD er ukendte, men aktuel forskning viser, at genetik spiller en vigtig rolle. Ud over genetik undersøger forskere andre mulige årsager og risikofaktorer, herunder:

Hjerneskade
Eksponering for miljømæssige risici (f.eks. bly) under graviditeten eller i en tidlig alder
Brug af alkohol og tobak under graviditeten
For tidlig fødsel
Lav fødselsvægt

Omvendt er mange myter om de mulige årsager til ADHD blevet modbevist. Det gælder for eksempel indtagelse af store mængder sukker, at se for meget fjernsyn samt at opleve fattigdom eller uro i familien. Sådanne faktorer kan forværre symptomerne på ADHD, men de forårsager den ikke.

Hvilke 3 typer ADHD findes der?

Primært hyperaktiv-impulsiv ADHD

Personer med primært hyperaktiv-impulsiv ADHD opfører sig, som om de er “drevet af en motor”, med ringe impulskontrol, for eksempel ved at være i konstant bevægelse, vrikke rundt og tale selv på de mest upassende tidspunkter. De er impulsive, utålmodige og afbryder andre. Børn med hyperaktiv-impulsiv type ADHD kan være forstyrrende i klasselokalet. De kan gøre det sværere at lære – både for dem selv og for de andre elever.

Primært uopmærksom ADHD (tidligere “ADD”)

Personer med den uopmærksomme undertype af ADHD har svært ved at fokusere, gøre opgaver færdige og følge instruktioner. De bliver let distraherede og glemsomme. De kan være dagdrømmere, som ofte mister overblikket over lektier, mobiltelefoner og samtaler. Du kan indimellem kæmpe med impulskontrol eller hyperaktivitet, men dette er ikke de vigtigste kendetegn ved uopmærksom ADHD. Eksperter mener, at mange børn med den uopmærksomme undertype af ADHD aldrig får en diagnose, fordi de ikke i samme grad forstyrrer læringsmiljøet. Denne type blev tidligere kaldt “ADD” (Attention Deficit Disorder) i modsætning til “ADHD”.

Kombineret type ADHD

Hvis du har den kombinerede type, falder dine symptomer ikke udelukkende inden for uopmærksomhed eller hyperaktiv-impulsiv adfærd. I stedet viser du en kombination af symptomer fra begge kategorier. Med eller uden ADHD oplever de fleste mennesker i et vist omfang uopmærksom eller impulsiv adfærd. Men det er mere udtalt hos personer med ADHD. Adfærden forekommer oftere og forstyrrer din evne til at fungere derhjemme, i skolen, på arbejdet og i sociale situationer. Symptomerne kan ændre sig over tid, så den type ADHD, du har, kan også ændre sig. ADHD kan være en livslang udfordring. Men medicin og andre behandlinger kan hjælpe med at forbedre din livskvalitet.

ADHD i fire dimensioner

Uopmærksomhed

Manglende fokus, også kendt som uopmærksomhed, er et af de mest karakteristiske symptomer på ADHD. Personer med dette symptom har ofte svært ved at fastholde opmærksomheden på detaljer, hvilket fører til kedsomhed og hyppige dagdrømme. Interessant nok viste et lille studie fra 2020, at personer med ADHD også kan opleve hyperfokus, hvor de bliver så opslugt af en aktivitet, at de mister tidsfornemmelsen og bevidstheden om omgivelserne, hvilket kan føre til misforståelser i relationer.

Hvis din score på dimensionen uopmærksomhed er over 60, bør forbedring af dit fokus være en prioritet. Overvej at skabe et arbejds- eller studiemiljø med minimale distraktioner. Værktøjer som støjreducerende hovedtelefoner, strukturerede tidsplaner og faste pauser kan være særligt hjælpsomme. Derudover kan mindfulness-praksis, som for eksempel meditation, øge din opmærksomhed på nuet og på sigt hjælpe med at forbedre koncentrationsevnen. Hvis det er nødvendigt, kan det være en god idé at tale med en sundhedsprofessionel om muligheder som kognitiv adfærdsterapi (CBT) eller medicinsk behandling.

Hyperaktivitet

Hyperaktivitet er kendetegnet ved en næsten konstant trang til at bevæge sig, selv i situationer hvor det måske ikke er passende. Det kan komme til udtryk som overdreven uro, pilleri, trommen eller snakken. Hos voksne kan hyperaktivitet ofte vise sig som en stærk rastløshed, for eksempel ved at tale meget eller have svært ved at deltage stille og roligt i fritidsaktiviteter. Når denne energi ikke håndteres, kan det føre til frustration og angst.

Hvis din score på dimensionen hyperaktivitet er højere end 80, er det vigtigt at finde konstruktive måder at få afløb for din overskydende energi. Regelmæssig fysisk aktivitet, såsom motion eller sport, kan hjælpe med at mindske rastløsheden. Afslapningsteknikker som dyb vejrtrækning eller progressiv muskelafslapning kan også være effektive til at berolige både krop og sind. At sætte personlige grænser i sociale situationer kan forebygge, at du overvælder andre med overdreven snak eller bevægelse.

Impulsivitet

Impulsivitet henviser til tendensen til at handle uden at tænke tingene ordentligt igennem. Personer med dette symptom afbryder ofte samtaler eller taler, når det ikke er deres tur, og kan komme til at sige ting på upassende tidspunkter. Impulskontrol er en af de mere udfordrende aspekter ved ADHD, fordi det kræver, at man erkender og håndterer impulsiv adfærd, hvilket kan være svært.

Hvis din score i dimensionen impulsivitet er højere end 50, er det afgørende at udvikle strategier til at håndtere impulsiv adfærd. Øv dig i at holde en pause, trække vejret dybt eller tælle til ti, før du svarer i samtaler eller træffer beslutninger. At styrke selvkontrollen kan også indebære at sætte specifikke mål og belønne dig selv for at styre impulsive handlinger. Hvis impulsivitet skaber betydelige forstyrrelser i din hverdag, kan professionel vejledning fra en terapeut med speciale i ADHD være meget hjælpsom.

Emotionel dysregulering

Emotionel dysregulering, et mindre hyppigt omtalt symptom på ADHD, henviser til vanskeligheder med at håndtere eller regulere følelser. Personer med dette symptom kan have svært ved at håndtere sorg, tab og andre negative begivenheder, hvilket kan gøre det udfordrende at opretholde venskaber og relationer. Derudover kan emotionel dysregulering føre til andre psykiske problemer som angst og depression.

Hvis din score i dimensionen emotionel dysregulering er højere end 70, er det afgørende at lære at håndtere dine følelser. Kognitiv-adfærdsterapeutiske teknikker kan hjælpe dig med at identificere og udfordre negative tankemønstre. Mindfulness-øvelser, såsom dybe vejrtrækningsøvelser eller guidet meditation, kan også hjælpe med at berolige intense følelser. At opbygge et støttende netværk af venner, familie eller en terapeut kan give den stabilitet, der er nødvendig for at komme igennem svære situationer. Hvis du også kæmper med angst eller depression, anbefales det kraftigt at søge professionel hjælp.